Vi skal have fokus på mobning

Af Marianne Burchall, Socialdemokratiet i Albertslund

Mere end hvert 10. barn bliver mobbet i Albertslund Kommune. 10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse på skolerne i Albertslund oplever at blive mobbet. Dermed er Albertslund Kommune blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. Der har været en positiv udvikling siden 2014/2015 hvor tallet var 17,5%, og der findes mobbeplaner på alle skoler.

Så godt, at vi i Albertslund går frem, men det er stadig en trist placering og det kan og skal vi gøre bedre!

Mobning har store konsekvenser for det enkelte barn. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår ser de en tæt sammenhæng mellem mobning, ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet.

Jeg mener, at vi alle har et ansvar for at sikre at komme mobning til livs. Børns trivsel og relationer er fundament for læring, og her skal vi sikre gode rammer.

Det er de voksnes ansvar at komme mobning til livs. Vi skal sætte mobning og trivsel på dagsorden. Vi skal tage et medansvar for børns trivsel.

Derfor vil jeg arbejde for, at vi får udarbejdet en strategi & handlingsplan for at bekæmpe mobning. Vi skal i den forbindelse inddrage repræsentanter fra ledelsen, lærerne, pædagogerne, forældrene, eleverne og politikerne.


Borgmesteren på Facebook

Borgmesteren på Twitter

Arrangementer mv,

<< dec 2017 >>
MTOTFLS
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31