Ved Borgmester Steen Christiansen
Se nu bare til resultatet af valget i USA, som sender Donald Trump i spidsen for en supermagt, der i den grad bestemmer grundtonen i det internationale samfund.
Der er grund til bekymring. Også for den klimaaftale som blev indgået sidste i år i Paris. Den var heller ikke nemt stof at komme i mål med, men det lykkedes. Og glædelig har over 100 lande skrevet under, og der er indgået forpligtende aftaler, der sikrer reduktion for 96% af CO2 reduktionen, som Parisaftalen omhandler.
Så dialog, møder og atter dialog, hvor synspunkter udveksles og af viden opbygges det kit, som får politiske aftaler til hænge sammen, og ikke mindst bliver til virkelighed i den virkelige verden.
Og den virkelige verden er byer og kommuner. Det er her, vi bor, arbejder og lever. Med og i vores familier, med vores nærmeste. Det er også her, vi sammen med medborgere udvikler vores by.
Det gælder i særklasse Albertslund, der blev født på den bare mark, og befolket af ildsjæle fra nær og fjern. Omdrejningspunktet i byens udvikling blev netop dialog, møder og atter dialog – den maskine som gennem alle årene har kittet Albertslund sammen til noget særligt.
Og derfor har vi en hel særlig forpligtelse til at få Parisaftalen til at svinge her i byen – i vores hverdag. Vi er godt på vej.
God jul alle sammen.