Nyhedsbrev fra Mogens Lykketoft – 12. april 2015

Mogens_Lykketoft_liValget står klarere dag for dag

Dansk Arbejdsgiverforening holder nogle gange festtaler om ’Den danske Model’. Men ugen der gik var i sjælden grad afslørende for, hvordan DA ønsker netop denne model splittet ad i atomer.

I en situation, hvor mange flere er kommet i arbejde og mange stepper utålmodigt for at komme væk fra dagpenge eller kontanthjælp, hævder DA, at de danske indkomstoverførsler er alt for høje til at folk gider arbejde.  Det er en variant af det synspunkt, vennerne i DA og Venstre altid har haft – nemlig at man kun kan få de fattige til at arbejde ved at sætte dem ned i ydelser og man kan kun få de rige til at arbejde ved at sætte dem ned i skat. Det er den politik, VK-regeringen praktiserede ved på den ene side at indføre fattigdomsydelserne og skære budgetterne for den offentlige sektor og på den anden side undergrave fællesskabets indtægtskilder ved at reducere skatterne væsentligt for dem med de højeste indtægter. Og i øvrigt også ved total passivitet i forhold til rige selskabers og private velhaveres flugt til skattely til Luxembourg og videre til eksotiske steder som Cayman Island.

Det er både økonomisk og moralsk et langt større samfundsproblem, at de rige ikke gider betale skat end at de allerfattigste ikke har stort udbytte af at tage det dårligst lønnede arbejde, DA’s medlemmer kan tilbyde.

Derfor er det så grotesk, når DA foreslår stor reduktion i ydelserne til alle, der er afhængige af sociale ydelser. Det er dobbelt grotesk, når forslaget endda indeholder, at mennesker på førtidspension skal skæres for 4.000 kr. om måneden: Det er ikke let at få tildelt førtidspension. Og det skal i hvert fald være helt sikkert, at man ikke har nogen nævneværdig arbejdsevne eller arbejdsmulighed tilbage!

Derfor er så også så faretruende, når Venstres næstformand siger om DA’s asociale udspil, at ’retningen er rigtig’!

Del og like denne grafik på facebook, hvis du heller ikke vil have, at syge danskere skal gøres fattige.

Sidste uge var det de ældre, der stod for skud.

Lars Løkke vil nemlig sløjfe den pulje, der sikrer mere hjemmehjælp og den såkaldte klippekortsordning. Noget, der er med til at give værdighed og valgmuligheder til mange ældre – i stedet vil Venstre bruge pengene på integration af indvandrere. Vi socialdemokrater kæmper også for, at indvandrere bliver bedre integreret og kommer i arbejde – læs mere her.

Men fordi vi siger nej til Løkkes nulvækst, behøver vi ikke tage pengene fra førtidspensionister og de ældre. Hverken når vi satser på, at alle kommer med, eller investerer i bedre skoler, sygehuse og anden velfærd.

Dansk Folkeparti prøver som sædvanligt at lægge afstand til Venstres planer om sociale forringelser.  Men vi ved fra sidst, hvor de borgerlige regerede, at man ikke kan regne med dem:

Det var som bekendt var Thulesen Dahls yndlingsprojekt at indføre fattigdomsydelserne, og det var præcist ham, der fik idéen til den forringelse af dagpengene, der har ramt 50.000 medborgere med tab af dagpengeret.  Og mens han usandfærdigt prøver at skræmme pensionisterne med påstande om at socialdemokraterne vil forringe ældrechecken, så stemte han ikke for, da regeringen forhøjede ældrechecken med 40 procent.

Mon ikke det dag for dag bliver klarere, hvad det er danskerne skal stemme om ved det snarlige folketingsvalg?

Mange hilsner
Mogens Lykketoft

Se nyheder fra mig på facebook og på  twitter og www.lykketoft.dk


Borgmesteren på Facebook

Arrangementer mv,

<< apr 2024 >>
MTiOToFLS
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5

Tidligere nyheder

Få indflydelse på hvordan Albertslund skal udvikle sig fremover:

Meld dig ind i Socialdemokratiet i Albertslund.

Kontingent:

Årligt: kr. 500,00 kr.
Halvårligt: 250,00 kr.

Hvis du er fyldt 65 år, kan du få nedsat kontingent:

Årligt: 250,00 kr.
Halvårligt: 125,00 kr.

Du kan tilmelde kontingentbetalingen til BetalingsService.