Nyhedsbrev fra Mogens Lykketoft – 31. januar 2015

Den lange valgkamp og de politiske overbud

Mogens_Lykketoft_liDer er ikke udsigt til folketingsvalg lige med det samme.  Men overbuddene står allerede i kø.  Senest har Venstre lovet lavere takster på Storebælt og genindførelse af håndværkerfradraget for 2015, hvis de vinder valget. Det lyder jo meget tilforladeligt.  Men det kedelige spørgsmål er så, hvor pengene skal komme fra og hvem der skal betale, hvis Venstre får lov at dele gaver.  På Storebælt er der penge i kassen.  Men dé penge kan jo alternativt anvendes til direkte at få flere i arbejde ved at sætte andre offentlige anlægsinvesteringer hurtigere i gang.

Håndværkerfradraget er populært, javel. Men det har efter al erfaring uforholdsmæssigt gavnet den del af befolkningen, der i forvejen ejer mest og tjener mest.  De store husejere får mere end de små.  Ejerne får næsten det hele, mens lejerne får en lang næse. Så på den måde er tilbuddet helt på en bane, Venstre altid befinder sig: De, der har meget, skal mere gives !  Men gavner håndværkerfradraget ikke beskæftigelsen?  Ikke da, men hvis pengene først skal findes ved at spare ekstra i det offentlige, som det er nærliggende at tro Venstre har til hensigt. I så fald taber man mere i beskæftigelse og velfærd, end der nogensinde kan findes ved at genindføre fradragsordningen!

Men selv om pengene falder ned fra himlen, så  er det allermeste af udgiften til fradraget et tilskud til noget, husejerne ville have gjort også uden fradragsret.  Jeg har f.eks. ikke afholdt en eneste krone i fradragsberettiget udgift i mit hus de seneste tre år, som jeg ikke også ville have afholdt UDEN fradrag. Desuden er der jo håndværkere, der jobber priserne lidt i vejret, når der er fradrag for en del af regningen. Så fradragsreglen er MEGET dyr for hver enkelt ekstra arbejdsplads, den skaber. Man kunne få mange flere  i arbejde, hvis man f.eks. brugte de samme penge til at slække jerngrebet over for kommunerne!

Skolevalg

I torsdags sluttede skolevalget for 8.-9.klasserne på flere hundrede af landets folkeskoler.  De unge skulle stemme som til et rigtigt folketingsvalg. 78 pct. eleverne på de berørte skole tog del af afstemningen. ’Landsresultatet’ var lidt nedslående for DF, S, Enhedslisten, mens det var godt for Venstre og uventet stærkt for LA og Konservative.  Det gav anledning til mange kommentarer. Men ingen af kommentatorerne gjorde opmærksom på, at det var frivilligt for skolerne at deltage i skolevalget og resultatet sagtens kunne have set helt anderledes ud, hvis ALLE skoler i alle kommuner i hele landet havde deltaget.

Det vigtigste ved skolevalget er ikke et ’landsresultat’ som kan være vanskeligt at tolke på.  Når jeg på Folketingets vegne sammen med Undervisningsministeren har været primus motor i skolevalgets afholdelse, så er det for at styrke interessen for politik og håbe at det til sin tid medvirker til en højere valgdeltagelse fra førstegangsvælgerne, der traditionelt stemmer mindre end andre.  Skolevalget har været en tre ugers læreproces på skolerne, hvor eleverne skulle vælge sig nogle mærkesager og øve sig i at argumentere for dem. I den sidste uge mødte repræsentanter for de politiske ungdomspartier til vælgermøder på skolerne.

Jeg tror på, at vi med skolevalget har givet et bidrag til en meget mere konkret politisk interesse hos mange unge, og at det kommer rigtigt godt igen i form af større demokratisk medvirken.  Næste gang bliver i 2017. Og der synes jeg vi skal kræve, at alle skoler deltager.

Mange hilsner
Mogens Lykketoft

Se nyheder fra mig på facebook og på  twitter og www.lykketoft.dk


Borgmesteren på Facebook

Borgmesteren på Twitter

Arrangementer mv,

<< okt 2018 >>
MTOTFLS
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4