Sidste søndag var det 400 årsdag for Shakespeares død. Det var Shakespeare, der formulerede de berømte ord:
”Something is rotten in the state of Denmark”
Og sjældent har de været mere rigtige end under det knap 10 måned lange venstreregime, som vi har været og er vidner til.
Et venstreregime, som baserer sig på et usympatisk parlamentarisk flertal bestående af et fremmedfjendsk Dansk Folkeparti og et topskatfokuserede Liberal Alliance, hvis eneste reelle Alliance er med skattely saxobankdirektører, der sidder i Schweiz og dirigerer en økonomisk politik, der give mere til dem, der har – for at motivere dem til blive – og færre midler til dem med få – for at få dem til at arbejde mere.
På bare 10 måneder har Venstre leveret mere råd til det danske velfærdssamfund end under de Ander Foghs 8 år lange regime. Fogh prætenderede dog at ville føre politik fra midten og lagde taktikken og grænsen ud fra det.
Sådan er det ikke med Løkke.
Løkke ved man hvor man har – nemlig i Venstres kulsorte maskinrum, som leverer det ene angreb efter det andet på det danske velfærdssamfund.
I mere end to år talte Venstre om et moderne, intelligent kontanthjælpsloft – uden ville afsløre hvori det bestod. Og sørme om ikke mistanken blev bekræftet, da Venstre fik magten: det intelligente består i, at kontanthjælpsmodtagere skal have mindre udbetalt! For så er man motiveret til at tage arbejde.
Stik modsat nogle af landets rigeste menneske som skal have lettelser i topskatten. Flere penge udbetalt – for så er man på solsiden af samfundet motiveret for arbejde!
Mere end 22 000 familier med børn risikerer på den konto at blive smidt ud af deres almene lejlighed – til mere nød og med børnene som de store tabere og sår på sjælen, som sætter sig for livet.
Det er ikke alene Venstrepolitik – det er dybt usympatisk Venstrepolitik, som bliver stemt igennem af det såkaldt socialt ansvarlige Dansk Folkeparti – præcis som dette parti, der værner om de ældre, om et øjeblik lægger ny” hæder” til den sociale ansvarlighed ved at sikre nedskæringer i boligydelsen til – de ældre – landets folkepensionister.
På den måde sørger Kristian Thulesen Dahl og Co for, at saxobank vælgerne kan få deres topskattelettelser på bekostning af landets folkepensionister.
Men der var faktisk mere Venstre kulsorte maskinrum – omprioriteringsbidraget i kommunerne fx. Som fugl Phønix dukkede det op i regeringsprogrammet. Ingen havde hørt om det i valgkampen. Hvert år skal landets kommuner sparer 2,4 mia. kr. – i Albertslund skal vi alene spare 15 mio. kr. – eller hvad der svarer til 24 stillinger om året. På folkeskoleområdet alene 3 mio. området eller 6 lærere hvert år de næste tre år. 18 lærere i alt.
Så har Venstre og DF – presset af oppositionen – vedtaget med sig selv, at pengene ”bør” tilbage kommunerne. Men først skal vi altså i Albertslund sparer 15 mio. kr. og senere på året får vi – måske – nogle af pengene retur øremærket til, hvad blå blok ligesom synes er interessant. Og hvad er Venstres svar til kommunerne, når konsekvensen er, at først må vi fyrer vores dygtige offentlige ansatte for – måske – senere ud for at hyre andre.
Omprioriteringsbidraget er nødvendigt, lyder det fra partiets finansordfører Jacob Jensen i en af aviserne lørdag.
”Jeg forstår godt frustrationen. Det gør jeg vitterligt. Men man må nok bare sige, at det er en krigsskadeomkostning”.
Det er en krigsskadeomkostning, du skal fyres, kammerat.
Det er beskeden til læreren og pædagogen, der skal sikre vores børns fremtid.
Det er beskeden til sosu-assistenten, der skal sørge for tryghed og pleje for vores ældre.
Det er beskeden til 3F’eren på materialegården, der passer byens grønne områder.
Og det var så åbenbart så også krigsskadeomkostninger, da 4000 statsansatte – og deres familier – i efteråret fik at vide at nu blev deres arbejdspladser over night flyttet til Tønder, Nykøbing Falster under påskud at ville et helt Danmark.
Venstre og blå blok samler ikke Danmark – de splitter Danmark. På tværs af sociale forhold og geografi.
Her op til weekenden lancererede blå blok, at den vil indføre kollektivt erstatningsansvar ved optøjer. Det kan jeg godt forstå. Det bliver nemlig en guldgrube af en indtægtskilde for regeringen, hvis den fortsætter med de angreb på de bærende søjler i vores velfærdssamfund.
Venstre har forladt den danske velfærdsmodel. En meningsmåling i går i Jyllands-Posten, som jo ikke ligefrem er det mest højrøde, der kan opdrives, viser at kun 6,5% af befolkningen opfatter Venstre som et parti, der forsvarer arbejdernes interesse – i 2012 var det 20,2%!
Sådan reagerer danskerne, når man flyver på 1. klasse og systematisk sparke ud efter de svageste i samfundet.
Så stærkt er ønsket om fællesskab og ordentligt velfærd i vores Danmark.
Så stærkt er det socialdemokratiske Danmark – vores Danmark som vi fejrer i dag.
Og mens Danmarks internationale anseelse rasler ned, har verden som aldrig før brug for en stærk socialdemokratisk dagsorden.
60 mio. mennesker er på flugt verden over – mange tæt på en af de – trods alt – rigeste verdensdele, nemlig Europa. Det internationale samfund skal finde svar til mennesker på flugt, hvis ikke vi skal stå med en fuldstændig uhåndterlig migrant krise de næste mange år i Europa og i Danmark.
Der er flere grunde til, at det vil være indlysende socialdemokratisk at søge det stærkest mulige samarbejde i Europa. Demokratierne er globalt set i mindretal. Der findes ikke et grænseoverskridende demokratisk system, der er bedre end det europæiske. Med alle dets fejl og mangler.
Virksomhederne bliver mere globale. Vi har ingen selvbestemmelse over for fx internettet, men vi kan få medbestemmelse, hvis vi vil.
Vi er dybt afhængige af, at alle indfrier målene fra Paris om vores klima, og vi kan få indflydelse på, hvordan EU selv, og i verden, handler klima-klogt.
Klimaforandringerne fortsætter nemlig med uformindsket styrke. Siden 1997 har 16 af de efterfølgende 18 år været varmere end det foregående. Og 2015 blev det varmeste år – målt siden 1880.
Derfor er det også uhyre vigtigt at FN’s generalforsamling under Mogens Lykketofts ledelse i september vedtog 17 bæredygtighedsmål, der skal eliminere fattigdom, krig, migrantkriser, terror og klimaforandringer. Alle verdens lande står bag – undtagen Danmark, da Lars Løkke efter vedtagelse lod forstå at det gjaldt på langt sigt – og hvis regering i øvrigt har omlagt udviklingsbistanden, så vi i dag bruger mere udviklingsbistand i Danmark end på udviklingslandene.
I Paris i december forpligtede 196 lande sig på at reducere 95% af den samlede CO2-udledning for at køle denne klode af, så der er også en grøn klode til dem, der kommer efter os.
Arbejderbevægelsen – i Danmark og internationalt – har gennem end 150 år givet svar til menneskers drøm og håb om at morgendagen vil blive bedre end dagen før.
Sådan er det også nu.
Vi ved, at fællesskabet virker. Et stærkt fællesskab, som investerer i børnehaver, skoler, uddannelse, et stærkt sundhedsvæsen og tryghed, når man er oppe i årene. Men også et samfund, hvor vi stiller krav til hinanden om at man bidrager til – sit eget liv, sin familie og til fællesskabet. Man uddanner sig. Man arbejder.
Og man bidrager til fællesskabet efter evne. Betaler skat. Det gælder som borger – hvad langt, langt de fleste også anstændigvis gør. Det gælder også virksomheder, som i en den grad i vores samfund nyder godt af, vi borgere er dygtig og veluddannet arbejdskraft.
Derfor vil vi heller ikke acceptere, at nogle virksomheder, herunder nogle af de største med djævlens vold og magt undgårat betale skat i Danmark ved at anvende skattely eller systematisk ulovlig skatteplanlægning. Det er derfor vi – på socialdemokratisk initiativ – her i byen siger, at hvis det er med den på, så skal I ikke regne med at få fællesskabet Albertslund Kommune som kunde.
Ét er hvad vi gør. Hele Panama-sagen viser, at i en global verden, er der brug en stærk international, socialdemokratisk dagsorden, der kan regulere internationale virksomheder. Vi har brug for internationale fællesskaber, der er båret af demokrati og fælles mål om en bæredygtig verden.
Og det er præcis der, at vi som socialdemokrati har svarene lokalt, nationalt og internationalt. Vi kan skabe den bæredygtige omstilling, der er helt nødvendig, for at sikre et trygt og godt velfærdssamfund – for os alle og for de tusindvis af medarbejdere, der hverdag er den velfærd, vi som borgere møder.
Indtil regeringsskiftet i Sverige, hvor socialdemokraterne kom til, henviste borgerligheden her til lands uophørligt til Sverige. Det er hørt op. Måske ikke underligt, for vores svenske partifæller præsterer at finde 10 mia. til at løfte velfærden i det svenske samfund – ud over den store integrationsopgave, de står med.
Og når sandheden skal frem, så er den danske økonomi i international sammenligning bomstærk takket være vores regeringsindsats. Politik handler om at ville.
Så derfor er der al mulig grund til at gå op imod Venstres ideologiske rådangreb på det velfærdssamfund. Vi har i den grad brug for at få Mette Frederiksen i spidsen for et socialdemokratisk velfærdssamfund.
Et velfærdssamfund som løfter så mange – som så mange bidrager til og holder meget – A.
Rigtig meget A – faktisk.
God 1. maj!
