Af Flemming Jørgensen, medlem af Kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet
Mange oplever desværre, at en ægtefælle, en mor eller far, eller en anden i den nærmeste omgangskreds bliver ramt af handicap, sygdom, alderssvækkelse eller misbrug. Så skal der være tilstrækkelig professionel hjælp.
De pårørende kan også spille en vigtig rolle, og det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning mellem pårørende og professionelle.
Oftest har en borgers handicap, misbrug eller sygdom indflydelse på familielivet og berører flere pårørendes liv og hverdag. De fleste – borgeren, de pårørende og kommunen – har en interesse i, at de pårørende er robuste og stabile i det lange, seje træk i hjemmet, hvad enten det handler om rehabilitering, hjemmepleje eller døgnpleje.
Nogle har ægtefæller eller andre pårørende, venner, naboer og bekendte, der på forskellig vis og i forskelligt omfang kan træde hjælpende til. Men det er vigtigt, at kommunen er der for dem og kan hjælpe, så de har den nødvendige tryghed. Kommunen må vurdere, hvor ressourcestærk den pårørende er – både nu og senere i forløbet.
Derfor må kommunen tale med pårørende om, hvor meget tid den pårørende har til opgaven (i forhold til erhverv, børn, eget liv) og hvad den pårørende kan klare (viden, redskaber, helbred), med respekt for både den pårørendes og den syges selvbestemmelsesret.
Pårørende, der hjælper et svagt familiemedlem, skal kunne få hjælp og støtte til at klare opgaverne. Det kan være via tilbud om aflastning, pårørendekurser, afløsning, praktisk hjælp, hjælpemidler, netværksgrupper samt eventuel henvisning til demens- og pårørendekonsulenter.
Et godt samarbejde mellem kommunens professionelle behandlere og de pårørende giver bedre livskvalitet for sygdomsramte i form af mere kompetent og kærlig hjælp og pleje, bedre livskvalitet for pårørende på grund af større tryghed og mindre opslidende vilkår, og giver færre akut-indlæggelser og længere ophold i eget hjem.
Albertslund Kommune skal have en ny sundhedspolitik næste år. Her skal forholdene for de pårørende efter min mening være vigtigt element, og de pårørende skal inddrages i arbejdet med sundhedspolitikken.
