Et SKAT vi kan stole på

Af Anne Sina
Folketingskandidat i Albertslund

Grundideen i vores samfund er, at vi i fællesskab løser udfordringer og hjælper hinanden. Alle kan eksempelvis få en gratis uddannelse eller komme på hospitalet uden at skulle betale for det. Til gengæld bidrager vi alle til fællesskabet ved at betale vores skat. Det er det gamle princip om ’ret og pligt’ udlevet i praksis.

Desværre har en af de væsentligste aktører, der skal få denne samfundskontrakt til at virke, nemlig vores skattevæsen, i alt for lang tid været under pres. Der har over en for lang periode været en kontinuerlig nedskæring af ressourcerne i SKAT: Siden 2005 er der skåret mere end 5.000 stillinger væk i SKAT og de IT-systemer, som man håbede kunne erstatte i hvert fald nogle af disse medarbejdere, viste sig aldrig rigtig at virke. Resultatet kender vi nu: danskernes gæld til SKAT er eksploderet og vi hører igen og igen historier om milliarder af kroner, der er mistet til blandt andet udenlandske svindlere – men som burde have ligget i statskassen og være brugt på vores velfærd.

Tilliden til, at vores skattevæsen opkræver det de skal – hverken mere eller mindre – og at ingen kan snyde sig fra regningen for vores fælles velfærd, skal genoprettes. Derfor vil Socialdemokratiet styrke skattevæsenet markant ved at ansætte 1.000 ekstra medarbej­dere fordelt på fire nye regionale skattecentre.  Disse centre skal arbejde målrettet på at sikre en langt bedre inddrivelsesindsats og skal tage kampen op med spekulanter og skattesnydere, der trækker penge ud af statskassen i stor stil.

Det bliver på den korte bane hverken gratis eller nemt igen at få et skattevæsen, som vi kan stole på. Men hvis vi lykkes med opgaven, så er jeg overbevist om at vi i det lange løb kun kan vinde på det.


Borgmesteren på Facebook

Arrangementer mv,

<< okt 2024 >>
MTiOToFLS
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Tidligere nyheder

Få indflydelse på hvordan Albertslund skal udvikle sig fremover:

Meld dig ind i Socialdemokratiet i Albertslund.

Kontingent:

Årligt: kr. 500,00 kr.
Halvårligt: 250,00 kr.

Hvis du er fyldt 65 år, kan du få nedsat kontingent:

Årligt: 250,00 kr.
Halvårligt: 125,00 kr.

Du kan tilmelde kontingentbetalingen til BetalingsService.