Medlemsmøde om skoler og dagtilbud

30. maj 2022: kl. 19:00

Albertslund vokser. Vi bliver mange flere albertslundere de næste 10 år. Også flere børn og unge.

Derfor skal vi også udvide kapaciteten i vores dagtilbud og skoler i løbet af 10 år svarende til nybyggeri af en række daginstitutioner og udvidelse af skolerne med 10 spor.

Hverken kommunens økonomi eller det fælles anlægsloft for kommunerne gør det muligt kun at bygge nyt. Vi skal derfor i bedste Albertslund-ånd tænke ud af boksen. Både som parti og i KB.

Vi har politisk aftalt i KB at søge indgået to politiske aftaler inden ferien, som beskriver principperne for udbygningen af dagtilbuddene og skolerne de kommende år.

Det er bud på de principper, som vi skal diskutere på medlemsmødet den 30. maj på baggrund af et oplæg fra borgmesteren.

Det er en vigtig diskussion, som sætter mål og ramme for udviklingen af dagtilbud og skoler de næste 10-12 år, så kom og deltag i debatten.

Medlemsmødet foregår den 30. maj kl. 19.00 – 21.00 i KB-salen på Rådhuset.


Arrangementer mv,

<< jul 2022 >>
MTiOToFLS
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31