De borgerlige partier konkurrerer om, hvem der kan bygge den højeste karaktermur omkring vores gymnasier
AF GERT NIELSEN
Forhandlingerne om en gymnasiereform endte uden resultat. De borgerlige krav om høje karakterer spændte ben for et forlig. Hvis det ulykkelige skulle ske, at Lars Løkke igen sætter sig i Statsministeriet og får flertal for de borgerlige krav, så lukker Albertslund Gymnasium og en række andre gymnasier, der har mange elever fra hjem uden tradition for lange uddannelser.
Det vil gå ud over mønsterbryderne og cementere de sociale og uddannelsesmæssige skel. Det vil især ramme kommunerne på vestegnen og de kommuner, som ligger i udkantområderne.
Men det er jo ikke fornuftigt, at op mod ¾ af de unge skal gå i gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne får stadigt færre unge, siger mange. Og det er rigtigt. Der vil opstå mangel på mange faglærte, og der vil være overskud af studenter, som ikke rigtigt kan bruge deres studentereksamen til noget.
Men løsningen på dette problem er ikke at spærre vejen for mønsterbryderne på gymnasierne. Løsningen skal søges i forbedringer af erhvervsuddannelserne, forbedring af disse uddannelsers omdømme og ikke mindst sikring af de nødvendige praktikpladser.
Reformen af erhvervsuddannelserne kan måske rette noget op på dette, men der kan også være en frygt for, at den reform ikke har en tilstrækkelig styrke og rækkevide til for alvor at få vendt skuden.
De seneste tal for søgningen til erhvervsuddannelserne viser endnu en gang en lille tilbagegang i andelen af unge, der vælger den retning.
Det er forbløffende, at alle partier og alle med indsigt i de fremtidige behov på arbejdsmarkedet kan være enige om, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er katastrofal ringe, og alligevel kan der ikke skabes de nødvendige forudsætninger for at ændre på tingenes tilstand.
Dansk Industri laver velmenende kampagner for at øge antallet af praktikpladser, men det er forsøgt før med ringe resultat. Der skal langt stærkere indgreb til med en blanding af pisk og gulerod med markante økonomiske incitamenter til erhvervslivet – både i form af pålagte uddannelsesafgifter, hvis virksomhederne ikke opretter praktikpladser og tilskud til de, der faktisk opretter pladserne.
Og så skal der investeres massivt i erhvervsskolernes indretning og udstyr og i forbedring af lærernes uddannelse og af deres løn – og arbejdsvilkår. Det er vejen til at sikre en bedre balance i uddannelsen af vores unge – ikke at spærre de unge ude fra gymnasierne ved at bygge høje karaktermure.
Har du kommentarer til dette, eller har du i øvrigt synspunkter og forslag er du velkommen til at skrive til mig på gn@bl.dk.
