Der varetages særinteresser, og der er ikke megen ydmyghed på trods af det spinkle antal mandater. Situationen kalder på klar opposition.
AF GERT NIELSEN
At danne en regering på kun 34 direkte mandater er noget af et vovestykke, og man kunne forledes til at tro, at en sådan regering ville være ydmyg og lægge op til et bredt samarbejde.
Det påstår Løkke også at han gør, men det er svært at få øje på i praksis. Venstre giver den fuld skrue med kraftige begunstigelser af landbruget, nye regler for beskatning ved generationsskifte til stor fordel for rige arvinger, kraftig neddrosling af klimaambitionen, færre miljøkrav til landbruget, kraftige beskæringer af U landsbistanden på trods af en gigantisk flygtningekrise, nedskæring på forskning og uddannelse, nedskæring på boligydelse til pensionister, genindførelse af fattigdomsydelserne, rundbarbering af kommunernes budgetter via det såkaldte omprioriteringsbidrag og en hovedløs ideologisk udflytning af statslige arbejdspladser, som ikke kan undgå at skade kvaliteten af arbejdet i en længere periode, og som er håbløst underfinansieret, og som derfor vil skære yderligere i budgetterne for de udflyttede administrationer.
Listen over regeringens urimeligheder kan gøres meget længere. Mange af nedskæringerne har til formål at samle penge til en skattenedsættelse, som forventes foreslået til foråret.
Det er egentlig imponerende, at regeringen tør føre så høj ideologisk cigarføring på 34 mandater, og det bringer minderne frem om Hartlings smalle Venstre regering i midten af halvfjerdserne. Hartling blev kaldt den hårde banan, fordi han på tilsvarende måde kørte rene Venstre interesser.
Hvordan tackler man en så hård banan?
Det kan naturligvis kun gøres ved konsekvent og kraftigt at sige fra og påpege urimelighederne.
Vel er der behov for samarbejde om mange vigtige sager, hvor dagpengesagen lige nu trænger sig på for at sikre en langsigtet holdbar løsning, der kan fjerne meget af den utryghed, som den borgerlige beskæring har medført. Det er naturligvis vigtigt, at en løsning kan holde også, hvis flertallene skifter, og det taler for et forlig, hvis regeringen viser sig tilstrækkelig imødekommende.
Men denne vilje til samarbejde må ikke stække vores kritik af de mange uhyrligheder. Situationen kalder på en klar opposition. Meldingen om udgifterne til dagpengeløsningen måtte gerne være kommet meget før, og der er behov for langt klarere afstandtagen fra regeringens åbenlyse urimeligheder.
Har du kommentarer til dette, eller har du i øvrigt synspunkter og forslag, er du velkommen til at skrive til mig på gn@bl.dk.
