Venstre mangler en klar valgstrategi, når de kan sende Inger Støjberg højt til vejrs i et pinligt mediestunt
Et stort banner på Crown Plazas gavl med Helle Thorning i silhuet med en lang rød næse og en lang smørrebrødsseddel over påståede løftebrud med Inger Støjberg i mastekranens kurv.
Det var Venstres seneste indslag for at fortælle vælgerne, hvad de går til valg på. Det var et mediestunt, hvor de endda havde glemt, at der skal tilladelse til at hænge den slags bannere op, og det hang da også kun de få timer, det krævede for at blive fotograferet.
For os socialdemokrater er den slags valgkamp et godt tegn. Det viser, at Venstre ikke aner, hvilken strategi, de skal vælge. Den ene dag Helle Thorning med rød næse på et ulovligt banner og den næste dag Lars Løkke i et af sine nydelige parti jakkesæt med alvorlige løfter om bedre kræftbehandling.
Det er åbenbar signalforvirring, og det må få enhver medierådgiver til at ryste på hovedet.
Det er også tydeligt, at modsætningerne i blå blok er så store, at Venstre simpelthen ikke tør sige noget som helst konkret om, hvad de egentlig vil. Det bedste eksempel på det er historien om ”det moderne kontanthjælpsloft”, som jeg skrev om på denne plads i forrige nr. af S Posten. Her sviner Venstre først kontanthjælpsmodtagerne til med deres modbydelige annonce om de 454.215 kr., men derefter nægter de at forklare, hvad de selv vil foreslå, fordi de ved, at så får de Dansk Folkeparti på nakken.
Men så må vi jo støtte os til Dansk Arbejdsgiverforening, som udfyldte tomrummet i Venstres valgannonce med konkrete forslag til nedskæringer over hele linjen på overførselsindkomsterne. Retningen er rigtig sagde Venstre, men de ville dog ikke lige tage stilling til, at en førtidspensionist skal miste 4.000 kr. om måneden, som DA i sin visdom havde fundet ud af.
I modsætning til denne forvirring i blå blok har Socialdemokratiet formået at løfte tilslutningen til partiet i meningsmålingerne og at skabe en god stemning af optimisme. Det er sket ved en talentfuld kampagne, hvor vi endog har turdet sætte ord på debatten om flygtninge og på den måde formentlig taget noget af luften ud af den forventede borgerlige kampagne. Ved også konsekvent at bruge Helle Thorning som frontfigur tvinges Venstre til at markedsføre Lars Løkke, og det har de ikke meget lyst til.
Lad os håbe, at fremgangen kan holde, men lad os også håbe, at de andre partier i rød blok snart begynder at vise kampform, så alle vores gevinster ikke opvejes af de røde venners tab.
Især de radikale taber flyvehøjde. Det viser, at vælgerne ikke belønner Morten Østergaards forsøg på at piske vælgerne med nye ubehagelige reformplaner for at demonstrere radikal fremsynethed.
Sammenfatningen af disse vurderinger er altså, at der er håb om at vi kan genvinde regeringsmagten, fordi vi er kommet i en god gænge, mens blå blok især med Venstre famler efter en linje. Men det kræver også, at de andre partier i rød blok leverer nogle resultater, og her vil en talepause til Morten Østergaard gøre godt.
Har du kommentarer til dette, eller har du i øvrigt synspunkter og forslag er du velkommen til at skrive til mig på gn@bl.dk.
