Over 200 deltog i en prægtig sangaften og politisk cafe i Taastrup Medborgerhus i onsdags. Det var en overordentligt veloplagt tidligere statsminister Poul Nyrup, der var forsanger og konferencier. Vi kom gennem en serie af både røde og søde sange, og Poul sørgede også for alvoren ved selv at tale om de grundlæggende socialdemokratiske holdninger og om hans hjertesag om en bedre forståelse for de psykisk sårbare. Og han gav ordet videre både til LO Hovedstadens unge dynamiske leder Morten Skov og til mig.
Det var flot, at Poul mødte op, underholdt og gav en kanon start på min og Taastrup-kredsens kampagne op til det kommende folketingsvalg.
Man kan ikke blive mere optændt til kampen end vi blev på denne sangaften.
Mange hilsner
Mogens Lykketoft