Kære partifæller i og omkring Taastrup-kredsen
Det er ikke rart – heller ikke på afstand – at følge de politiske konsekvenser af det ene mandat, der manglede i valget 18.juni.
For det er da en utrolig bunke usympatiske initiativer, Venstre-regeringen har taget fat på. Her har vi folk, der ved hvad magten skal bruges til! Der ser kun ud til nulvækst i den offentlige velfærd, ydelserne til fattigste beskæres, men der bebudes skattelettelser til dem, der har arbejde og til selskaber med overskud. Der er klart mindre ambitioner om at bidrage til miljø- og klimaforbedring i verden. EU forhindrede heldigvis regeringens forslag om, at landbruget skal udlede mere ammoniak i naturen. Men Irak-kommissionen blev lukket med et brag, så ingen nogensinde får det fulde billede af, hvad Anders Fogh Rasmussen og Søren Gade havde ansvar for.
Måske er det mest ondskabsfulde den nye ekstremt lave ydelse til nytilkommende flygtninge og indvandrere, der er anerkendt til lovligt ophold i Danmark. Man kan jo ikke leve af de penge i vores land. Kommunerne kan ikke finde boliger til mennesker, der skal nøjes med så lidt, medmindre de beholder dem i telte eller containere. Og det vil være umuligt for mange af de mennesker, der skal leve på denne sulteydelse, at få kræfter til den integration med det danske samfund, som både de og vi ønsker. Samtidig er det jo et lille djævelsk træk til at sænke bunden på det danske arbejdsmarked, fordi der vil være en gruppe mennesker, der – hvis de overhovedet får chancen for arbejde – skal bøje sig efter en løn, der er langt under mindstelønnen i danske overenskomster.
Men oven i det har man altså tænkt sig at skære 2½ milliard i Danmarks internationale bistand. Det vil ramme en anden stor gruppe mennesker uden stemmeret i Danmark, som lever under endnu mere usle kår i nogle af verdens fattigste lande. Det risikerer at udhule det økonomiske grundlag for væsentlige programmer for udvikling, fred og menneskerettigheder under dét FN, hvor jeg som dansker ellers skulle demonstrere international solidaritet som det kommende års formand for FN’s Generalforsamling.
Forskellen mellem dansk politik og den globale debat lige nu slog mig voldsomt, da jeg deltog i FN-topmødet om udviklingsfinansiering i Addis Abeba i den forløbne uge. Dér handlede det om at mobilisere rigtigt meget større ressourcer til at bekæmpe fattigdom, ulighed og miljø- og klimaproblemer i denne verden. De rige lande vedkendte sig, at de skal op på mindst 0,7 pct. af BNP i traditionel udviklingsbistand. Men det var også for forståelsen, at vejen skal banes for massive private investeringer fra pensionskasser, fonde og selskaber, der har krav på sikre markedsvilkår, men også regler, der gør miljø- og klimavenlige investeringer i den fattige del af verden mere attraktive. Mange virksomheder stillede op og er parate. Og endelig var der blandt verdens regeringer stærkt voksende forståelse for, at landene selv skal bringes i stand til at yde mere ved at få et effektivt skattesystem og internationalt samarbejde mod mange store selskabers snyd og flugt til skattely.
Den anden gode internationale nyhed i ugen var, at atomaftalen mellem Iran og USA – bakket op af Kina, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Tyskland – omsider faldt på plads. Jeg tror, at det er et enormt vigtigt skridt til af gøre verden mere sikker. Efterhånden som tilliden mellem Iran og Vesten cementeres kan det bane vejen for løsningen af de andre konflikter i Mellemøsten. Det tror jeg, selv om Israel og Saudi-Arabien stritter imod dét, som resten af verden modtager med glæde og lettelse.
Den tredje internationale nyhed i ugen var aftalen i euro-gruppen om Grækenland. Det var vel godt at Grækenland ikke blev tvunget ud af euroen. Men det er fremherskende opfattelse ude i verden, at de krav, der blev pålagt grækerne under tysk ledelse var så barske, at de desværre risikerer at fastholde landet i dyb depression. Aftalen ligner ikke en endelig løsning. Jeg er enig med Valutafonden, Frankrig, Italien og USA om, at man burde have gennemført en egentlig gældssanering.
EU’s ensidige fokus på nedskæringer har ganske særligt for grækerne ført til groteske tab i velfærd og beskæftigelse. Det er ikke til at se, hvordan de med den nye aftale kan komme op af hullet, samtidig med at de i øvrigt modtager titusinder af flygtninge, som det nordlige Europa ikke har tænkt sig at dele med dem. Den sociale ustabilitet og sikkerhedspolitiske risiko ved den græske elendighed består. Men i Berlin og på finansmarkederne er der for en tid glæde og tilfredshed!
Mange sommerhilsner
Mogens Lykketoft
President-elect of the 70th Session of the UN General Assembly
United Nations
Phone: +1 917 367 6114
smoly@ft.dk
Se nyheder fra mig på facebook og på twitter og www.lykketoft.dk
