Nyhedsbrev fra Mogens Lykketoft – 21. marts 2016

mogens-lykketoft_nyDen onde udvikling i Danmark under Venstre-regeringen nåede et nyt højdepunkt med vedtagelsen af kontanthjælpsloftet forleden. Det er i strid med al solidaritet og omsorg for de svageste at berøve en enlig mor med dyr husleje 30.000 kr. om året. Det vil ikke få nogen i arbejde, men det vil sætte i forvejen sårbare familier ud af deres bolig. Og det vil betyde flere fattige og forsømte børn med risiko for uoverskuelige menneskelige og sociale omkostninger siden hen. Det er udansk og asocialt. Føj for Dansk Folkeparti, der med falsk røst gik til valg på social ansvarlighed.

I fredags aftalte EU og Tyrkiet, at den ukontrollerede flygtninge- og migrantstrøm til Grækenland skal standses ved at dem, der kommer i gummibåde over Ægæerhavet, sendes tilbage til Tyrkiet. Til gengæld giver europæerne Tyrkiet en betydelig økonomisk støtte til at sørge for de mange flygtninge i landet. Det er en nødvendig aftale, da mange flygtninge ellers ville strande under kummerlige forhold i EU’s økonomisk svagest funderede medlemsland, fordi grænserne forsegles af landene nord for Grækenland. Aftalen med Tyrkiet skal give EU ro til at absorbere de mange flygtninge, der er kommet siden efteråret, give EU’s regeringer mulighed for at bremse stemmeflugten til de fremmedfjendtlige partier og skabe øget tillid til det europæiske projekt forud for den britiske folkeafstemning 23. juni. Men ingen ved i hvilket omfang menneskesmuglerne vil finde nye veje til Europa.

Og i FN peges der på risikoen for, at mange flygtninge, der sendes tilbage til Tyrkiet, ikke er beskyttet mod at blive sendt tilbage, hvor de kom fra.

Den globale flygtningesituation fylder meget i arbejdet New York.  FN’s arbejde i konfliktområderne både i Mellemøsten og Afrika hæmmes dramatisk af mangel på økonomisk støtte fra verdens rige lande – og af meget svag vilje rundt i verden til at modtage organiseret indvandring fra flygtningebefolkningen.

Jeg besøgte Etiopien for et par uger siden og hørte, hvordan fødevaresituationen er ved at blive kritisk for de 750.000 mennesker, landet har modtaget fra sine krigs- og kriseramte nabolande Somalia, Eritrea og Sydsudan. Etiopien er samtidig sammen med andre store områder i det østlige og sydlige Afrika ramt af tørke som følge af klimaforandringer, og det truer med at udløse en sultkatastrofe for millioner også i den lokale befolkning. FN søger at mobilisere de midler, der kan forhindre disse gamle og nye humanitære katastrofer. Vi mangler en masse milliarder dollars. Men milliarderne burde kunne skaffes, for hullet i kassen svarer trods alt kun til 25 øre af hver 1000 kr., mennesker i denne verden tjener. Og man kan spørge om vi virkelig har råd til at lade være med at hjælpe!

Vi har også i FN i de forløbne to uger haft spændende møder om ligestilling, der i den fattige del af verden handler om kvinders ret til at bestemme over deres tilværelse og i særdeleshed over egen krop, slippe for barbariske skikke som kvindelig omskæring og få adgang til uddannelse og sundhedspleje. Vi hørte, at hvis man kan forhindre børneægteskaber og meget tidlige graviditeter, så vil det være det mest afgørende skridt til frigørelse i mange hundrede millioner pigers og kvinders liv. Og det vil i deres lande halvere befolkningstilvæksten. Men retten til prævention og familieplanlægning anfægtes jo voldsomt i mange store religioner. Der skal kæmpes hårdt.

Hvad laver jeg ellers herovre i New York ?

I april står jeg i spidsen for en serie møder, hvor kandidater til fra nytår at afløse Ban Ki-Moon som generalsekretær skal præsentere sig og svare på spørgsmål i Generalforsamlingen. Det er noget helt nyt. Tidligere blev FN’s øverste leder altid valgt ved en aftale i baglokalet mellem stormagterne i Sikkerhedsrådet. Nu prøver vi at sikre den brede medlemskreds reel indflydelse. Det kan blive lidt af en revolution.

Og 21. april er jeg desuden vært som en klynge møder, hvor statsledere med topfolk fra erhvervsliv og finansverden skal diskutere, hvordan vi får gjort de store mål om klimaindsats og bæredygtig udvikling til virkelighed.  Det haster også her med at finde både pengene og den politiske handlekraft.

Se nyheder fra mig på facebook, twitter, www.lykketoft.dk og www.un.org/pga


Borgmesteren på Facebook

Arrangementer mv,

<< sep 2024 >>
MTiOToFLS
26 27 28 29 30 31 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 1 2 3 4 5 6

Tidligere nyheder

Få indflydelse på hvordan Albertslund skal udvikle sig fremover:

Meld dig ind i Socialdemokratiet i Albertslund.

Kontingent:

Årligt: kr. 500,00 kr.
Halvårligt: 250,00 kr.

Hvis du er fyldt 65 år, kan du få nedsat kontingent:

Årligt: 250,00 kr.
Halvårligt: 125,00 kr.

Du kan tilmelde kontingentbetalingen til BetalingsService.