En uge efter terroren i København.
Det ses af alle weekendens aviser, at det forståeligt nok stadig tumler rundt i hovedet på os danskere, hvordan vi skal agere og reagere efter forrige weekends terrorangreb.
Men det var flot, at vi først og stærkest reagerede med spontane folkelige manifestationer af sammenhold på tværs af religioner og politiske tilhørsforhold.
Fra alle sider møder Statsministeren stor og berettiget anerkendelse for den måde, hun har stået i spidsen for nationen på i denne kritiske situation.
Regeringen har reageret hurtigt med en serie af forslag til, hvordan vi kan bliver bedre til at forebygge gentagelser. Og det er godt.
Men vi skal også huske, hvad Herbert Pundik – der fra sit liv i Israel har haft risikoen langt mere inde på livet end vi i Danmark – skriver: Der er fire gange så stor risiko for at blive ramt af et lyn som at blive offer for terror. http://politiken.dk/debat/profiler/pundik/ECE2557420/frygten-for-den-ensomme-ulv/
Der er også grund til at nærlæse, hvad den kontroversielle, men superbegavede forfatter Yahya Hassan siger både om terroristens og terrorens baggrund og hans kritik af nogle af vore reaktioner. http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2557076/stool-ikke-paa-nogen/
I fredags besøgte jeg efter gammel aftale den tyrkiske moske i Taastrup Hovedgade, og efter deres bøn havde jeg en god snak med en større gruppe fra menigheden. Jeg blev meget hjerteligt modtaget. Vi var selvfølgelig alle enige om, at man aldrig må besvare tegninger med skydevåben og mord. Men der var også sorg over, at nogle absolut vil provokere demonstrativt med de omdiskuterede tegninger. Og der var især sorg over, at begivenhederne i København sidste weekend nu får mange danskere til at se skævt til folk af anden etnisk og religiøs baggrund. Enkelte havde oplevet nogle af deres piger og kvinder med tørklæde blive hånet og spyttet efter i det offentlige rum.
Endelig hæftede jeg mig ved, hvad Københavns overborgmester Frank Jensen fortalte ved et møde forleden: Et rodløst barn som morderen Omar – med socialt psykisk belastede flygtningeforældre, der ikke har været til stede som forældre under hans opvækst – vil fra de banderelaterede teenageår frem til sine 22 år have haft kontakt med 85 forskellige offentligt ansatte og projektmedarbejdere hos politi, sociale myndigheder, jobcentre, uddannelsessteder, fængsler m.v. Det betyder, at der ikke er nogen enkelt, der har haft ansvar for at holde ham fast på en ordentlig livsbane og ingen, der har været der så længe, at tillidsforhold har kunnet vokse sig gensidigt stærke.
Der er meget mere end den skærpede indsats for sikkerheden mod angreb, som vi skal forholde os til !
Mange hilsner
Mogens Lykketoft
Se nyheder fra mig på facebook og på twitter og www.lykketoft.dk
