1.maj blev en stærk manifestation
Fem gange – i Hedehusene, Albertslund, Taastrup, Glostrup og Lyngby – havde jeg glæden at tale til fulde sale med veloplagte forsamlinger af politisk og fagligt aktive til 1.maj møder.
Vi kunne glæde os over fremgangen for Socialdemokratiet og de partier, der støtter genvalg af regeringen. Vi kunne glæde os over, at Statsministeren overhaler Lars Løkke Rasmussen kraftigt i troværdighed, og vi tør tro på, at det kan bære os sejrrigt igennem den nært forestående valgkamp.
Vi kunne glæde os over Statsministerens klare og forpligtende udtalelser om, at der efter valget skal gennemføres forbedringer i dagpengereglerne, så langt færre falder ud.
Og vi kunne frem for alt glæde os over, at der uge for uge er flere og flere kommer arbejde.
Socialdemokratiet beder om styrke til at bruge en god del af den bedre samfundsøkonomi til sociale forbedringer og til at give velfærdssamfundet mere kvalitet. Borgerligheden tumler derimod rundt med forslag om skattelettelser, som de færreste beder om, når det skal ske på bekostning af velfærd – herunder ordentlige, hurtige og relevante tilbud om opkvalificering af de ledige.
Løfte om genindførelse af boligjobfradrag er ren og fladpandet populisme fra Lars Løkke
I sin desperation over styrtdykket i popularitet og troværdighed har Lars Løkke givet ét løfte om skattelettelse, der i særklasse undergraver hans omdømme som seriøs politiker.
Han har set, at det er populært hos os husejere at trække udgifter til håndværkerregninger m.v. fra. Fradraget faldt væk fra nytår, fordi der ikke længere er brug for at fyre op under beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Den kører godt selv. Ikke engang branchen selv tør se os i øjnene og sige, at de længere har brug for denne håndsrækning.
I øvrigt er der enorm ’dødvægt’ på dette fradrag, forstået på den måde, at man giver tilskud til en masse, der også ville være sket uden tilskud. Det er selvfølgelig i særklasse tilfældet, hvis Løkke fik held til at genindføre fradraget med tilbagevirkende kraft! Men også de foregående har jeg f.eks. ikke afholdt en eneste udgift i fradragsberettigede kroner på mit hus, som jeg ikke også ville have bekostet uden fradrag. Jeg kender mange andre, hvor det også forholder sig sådan. Det vil sige, at ordningen har fungeret som rent tilskud til mange af os, der har råd til selv at betale. Samtidig har mange firmaer lige skruet noget op for prisen, når staten nu betalte med på regningen. Ordningen har i ekstrem grad vendt den tunge ende opad. Det er dem, der har bedst råd og mindst behov for statsstøtte, der scorer de største fordele. Lejerne er stort set afskåret fra at være med til festen. Det ville være ekstra grotesk at indføre fradraget. Også fordi pengene så skal findes ved at skære ned andre steder. Vil vi virkelig hellere have fradrag for håndværkerregninger end bedre sundhedspleje og mere uddannelse?
Mange hilsner
Mogens Lykketoft
Se nyheder fra mig på facebook og på twitter og www.lykketoft.dk
