Skolerne skal udvikle alle

Af Marianne Burchall, kandidat for Socialdemokratiet

Alle børn skal i vore skoler have mulighed for at folde deres potentiale ud.

Jeg mener, der skal være mulighed for differenceret undervisning på tværs af den enkelte årgang og fag. Jeg tror på, at det enkelte barn skal udvikles og udfordres bedst muligt. Vi skal finde potentialet i hvert barn, hvor feedback og træning er med til at få det bedste frem i alle. Alle børn skal vide, hvad der stilles af krav, og de skal have kendskab til, hvad der kræves af dem hver især.

Jeg vil arbejde for et læringsmiljø, der tager højde for de forskellige læringsstile, hvor børn og unge bidrager med deres kompetencer, viden og er nysgerrige på at lære. Alle børn er forskellige, og det er forskellige metoder, der virker på den enkelte. Børnene skal have konstruktiv feedback med det samme. Jeg har fra både forældre og børn hørt, at børnene ikke altid får afleveringer eller opgaver retur, og når de får dem er der sjældent feedback med. Men heldigvis er det ikke alle.

Vi skal fortsat skabe gode læringsmiljøer, der understøtter de forskellige aktiviteter i skolen. Herunder bør og skal vi have fokus på børns arbejdsmiljø og indeklima. Vi skal understøtte med teknologiske midler, så vi derved sikrer nyt og tidssvarende undervisningsmateriale.

Skolen skal være mere tydelige med, hvad vi kan forvente af dem. Men jeg mener også, at de skal stille krav til både børn og forældre, så vi dermed i fællesskab er med til at skabe og udvikle folkeskoler, vi kan være stolte af.

Sidst men ikke mindst skal vi sikre en god overgang til ungdomsuddannelse, som passer til den enkeltes interesser og kompetencer. Dette sikres med en god individuel vejledning og støtte, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes potentiale og interesser. Derved understøtter vi, at alle unge hjælpes til at vælge den rette ungdomsuddannelse.


Borgmesteren på Facebook

Arrangementer mv,

<< okt 2024 >>
MTiOToFLS
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Tidligere nyheder

Få indflydelse på hvordan Albertslund skal udvikle sig fremover:

Meld dig ind i Socialdemokratiet i Albertslund.

Kontingent:

Årligt: kr. 500,00 kr.
Halvårligt: 250,00 kr.

Hvis du er fyldt 65 år, kan du få nedsat kontingent:

Årligt: 250,00 kr.
Halvårligt: 125,00 kr.

Du kan tilmelde kontingentbetalingen til BetalingsService.